Historie

PL Control ApS blev stiftet i starten af 1989 af Per Frost og Lars Kristensen.

Grundlaget var leverance af styretavler til spånudsugningsanlæg produceret af Aagaard Maskinfabrik, hvor Per Frost er direktør.

Lars Kristensen startede ene mand produktionen i et lille lokale. I marts 2005 flyttede virksomheden i egne lokaler beliggende i industrikvarteret i Hadsund.

I løbet af årene er kundegrundlaget udvidet til at omfatte mange brancher samt både offentlige og private virksomheder.

Fra år 2008 har PL Control været en del af Obel-P Group.

 

Nutiden

PL Control har 15 medarbejdere, som har deres forskellige ansvarsområder, og samtidig forstår vigtigheden af at løfte i flok. Der er kun sjældent udskiftning i medarbejderstaben. Vi ved det er vigtigt at uddanne nye elektrikere, og vi har derfor 3-4 lærlinge hele tiden. De tilbydes fastansættelse efter endt læretid i det omfang ordretilgangen gør det muligt.

 

Fremtiden

Vor målsætning er fortsat udvidelse af vore aktiviteter. Vi tilbyder alt indenfor el-tavler, hvor der er lagt vægt på et gennemarbejdet kvalitetsprodukt, samt en kort leveringstid.